SOMMER PAKKEN INKLUDERER
Halvpension i særligt udvalgte værtsfamilier (1 måned)
Intensiv spansk undervisning i små grupper på en af Valencias bedste sprogskoler
Materialer og afrejsemøder for at forberede dig
Personlig service og kontaktperson i både hjem- og værtsland
SPROG SKOLEN
Sprogskolens formål er at sikre effektiv læring, primært baseret på kommunikation i virkelige sammenhænge og gennem en moderne og effektiv undervisningsmetode. Takket være denne metode vil du lære alle nødvendige elementer af det spanske sprog – såsom grammatik, ordforråd og kultur – så du kan begå dig på spansk med lethed.
Undervisningen er i små grupper, så undervisningen kan imødekomme dine behov og støtte dig bedst muligt i din læring af spansk.
Der er fri WI-FI på skolen og aircondition i alle lokaler.
UNDERVISERNE
Skolen har et godt team af unge og dynamiske undervisere med universitetsuddannelser. Ud over at stå for undervisningen deltager de også i de forskellige fritidsaktiviteter, som skolen tilbyder.
Underviserne udvikler løbende deres kompetencer, så de kan følge med i de nyeste metoder, undervisningsteknikker og pædagogiske færdigheder.


AKTIVITETER
Sprogskolen tilbyder mange forskellige aktiviteter, der giver dig mulighed for at lære spansk - også uden for klasseværelset.
I tråd med skolens slogan “Ven, aprende español y… ¡vívelo!” (Kom, lær spansk og… lev det!) vil du lære byen at kende indefra og deltage i det daglige liv.
Skolen tilbyder op til fire aktiviteter om dagen for at sikre, at alle har mulighed for at deltage. De fleste aktiviteter er gratis. Eventuelle udgifter vil kun være i forbindelse med transport eller entrébilletter, hvis det er nødvendigt.